Inge Lehmann (1888–1993) var en fremtrædende dansk seismolog, der er bedst kendt for sin banebrydende opdagelse af Jordens indre kerne. Hun blev født i København og voksede op i en intellektuel familie, hvor hendes far, Alfred Lehmann, var en anerkendt psykolog. Lehmann viste tidligt interesse for matematik og naturvidenskab, og hun studerede matematik og naturvidenskab ved Københavns Universitet og senere i Cambridge.
- Hendes store opdagelse
Inge Lehmanns mest kendte videnskabelige bidrag kom i 1936, da hun foreslog, at Jorden har en fast indre kerne omgivet af en flydende ydre kerne. På det tidspunkt troede man, at Jordens kerne kun var flydende, men ved at analysere seismiske bølger (især P-bølger) fra jordskælv, opdagede hun anomalier, der tydede på, at nogle bølger blev reflekteret af en fast indre kerne. Hendes artikel om dette emne, "P' (Seismiske bølger), introducerede en helt ny forståelse af Jordens indre struktur. - Karriere og Anerkendelse
Lehmann arbejdede som seismolog ved Geodætisk Institut i Danmark og blev en førende skikkelse inden for sit felt, på trods af at det var en tid, hvor kvinder i naturvidenskaben ofte blev marginaliseret. Hun blev internationalt anerkendt og modtog mange hædersbevisninger, herunder **Emil Wiechert-medaljen** i 1964 og **Medaljen for fremragende forskning fra American Geophysical Union** i 1971. - Arv
Inge Lehmanns opdagelse af Jordens indre kerne revolutionerede forståelsen af planetens indre og lagde grundlaget for meget af den moderne seismologiske forskning. Hendes arbejde er stadig fundamentalt i studiet af Jordens indre dynamik.
Der er nu flere hædersbevisninger opkaldt efter hende, såsom "Inge Lehmann-medaljen", som uddeles af American Geophysical Union for fremragende præstationer inden for seismologi. Hendes liv og karriere er også en vigtig del af diskussionen om kvinders bidrag til naturvidenskaben.
